Gæsteblog: At amme et barn med klumpfod

 

Det er en kæmpe stor fornøjelse, at få lov til at dele et gæsteskriv fra et ægte super-team, nemlig Mathilde og baby-Nicolaj, som lige har fejret milepælen 8-måneders amning. Selvom Mathilde vidste, at hun gerne ville amme, allerede da hun blev gravid, var det svært at forberede sig på hvordan amningen ville blive. Nicolaj er nemlig født med klumpfod og det har givet nogle anderledes udfordringer.


Af Mathilde Danmark 

Allerede da jeg blev gravid vidste jeg, at amning ville betyde meget for mig. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg var faktisk mere nervøs for ikke at kunne amme, end jeg var for at føde. Da jeg fandt ud af, at vi ventede en dreng med klumpfødder, tænkte jeg slet ikke på at amningen kunne blive anderledes..

Når man er født med klumpfødder, vender fødderne indad ved fødslen. Derfor rettes fødderne ligeså stille udad og det sker med gips som går fra tæerne og hele vejen op ad benet. Det gør ikke ondt, da de retter fødderne i små “bider”. Når fødderne er helt rettet, skærer de akillessenen over, da den er stram på et klumpfodsbarn. Derefter er det gips fast i 3 uger.

Når man er født med klumpfødder, vender fødderne indad ved fødslen. Derfor rettes fødderne ligeså stille udad og det sker med gips som går fra tæerne og hele vejen op ad benet. Det gør ikke ondt, da de retter fødderne i små “bider”. Når fødderne er helt rettet, skærer de akillessenen over, da den er stram på et klumpfodsbarn. Derefter er det gips fast i 3 uger.

Det ér heller ikke meget anderledes, men lidt alligevel, fordi det er stressende med sygehusbesøg. For vores vedkommende er det 2 gange i ugen fra han var 4 uger. Amningen har reddet os fra så meget - det har fx. altid kunnet trøste før og efter udskiftning af hans gips. Det var virkelig guld værd at jeg kunne amme ham i søvn inden hver udskiftning!

Jeg tror det er så vigtigt at hvile i sine amninger, fordi det ellers hurtigt kan blive ødelagt af netop sygehusbesøg. Derudover er det vigtigt at huske på at baby får så mange indtryk sådan en dag!

Nogle dage ville Nicolaj amme konstant efter sådan en dag - andre gange ville han bare sove det meste af dagen væk og var næsten helt umulig at få til amme.

Den sværeste dag, var den dag vi startede på skinner. Han var træt og der var allerede sket så meget den dag, så den dag hang i mine bryster, hvilket jeg måtte acceptere for det var hans måde at søge trøst!

Den næste udfordring var ammestillinger, for jeg elskede at ligge ned og amme inden han fik gips på. Med gips på, fungerede det, hvis jeg sørgede for at lægge gipsbenene ovenpå hinanden, men liggende amning fungerede ikke med skinner - i hvert fald ikke for os - så mange amninger blev i den klassiske siddende ammestilling og det blev en smule hårdt i længden. Specielt fordi der ikke var meget støtte i ryggen, hvis jeg skulle sidde i vores seng og amme, hvilket jeg jo gjorde en del.

Når gipsen er kommet af, skal barnet have en skinne på, som består af en sandal sko til hver fod og en stang imellem, som du klikker på under skoen. Først skal de have skoen på 23 timer i døgnet. Derefter bliver det en soveskinne som de skal have på 14-16 timer i døgnet og indtil barnet er cirka 4 år

Når gipsen er kommet af, skal barnet have en skinne på, som består af en sandal sko til hver fod og en stang imellem, som du klikker på under skoen. Først skal de have skoen på 23 timer i døgnet. Derefter bliver det en soveskinne som de skal have på 14-16 timer i døgnet og indtil barnet er cirka 4 år

Jeg faldt tilfældigt over laid-back ammestillingen og den forandrede min ammeverden! Jeg kunne ligge ned og amme selvom han havde skinner på, hvilket jeg havde savnet meget, men samtidig kunne jeg få tømt mit bryst ordentligt, i stedet for altid kun halvt. Natamningerne blev også noget helt andet - det blev faktisk hyggeligt fordi jeg ikke skulle sidde dårligt og amme. Så ingen tvivl: mine to favorit ammestillinger er siddende og laid-back.

En anden ting jeg kastede min kærlighed på, er vikler. Det er sjovt hvordan et langt stykke stof kan være en så god opfindelse, men det er det! Jeg har forsøgt mig med en bæresele siden han fik skinner på, men han kom aldrig til at sidde ordentlig i den med skinner. Jeg brugte en strækvikle i starten, da han havde gips. Det var guld værd at den kunne bindes i forvejen og én ting var sikkert: han faldt altid til ro, hvis ikke i søvn, når han kom i den. Desværre blev han hurtigt tung på grund af gipsen, så vi overgik hurtigt til fastviklen.

Vores mest brugte binding er FWCC, fordi man faktisk ikke behøves at klikke stangen på skinnerne af. Jeg gør det dog sommetider, da det er nemmest. Jeg beholder skoene til skinnerne på og klikker stangen på når han sidder som han skal. Ringslynge er også guld værd - specielt til de korte ture hvor han skal op. Igen er den god, fordi skinnen ikke nødvendigvis skal klikkes af. Jeg synes dog at ringslyngen tog lidt mere tid at lære at bruge, men det var klart det hele værd. Den bliver brugt flittigt, hvis Nicolaj trænger til sin mor, men jeg samtidig lige skal bruge begge hænder f.eks. til at lave mad klar til ham eller hvis han lige trænger til en ammetår. Det er nemlig også en af de gode funktioner ved viklen: at man kan amme i sin vikle.

Det eneste jeg ikke har haft held med, er at binde ham på hoften så længe han har skinner på, men det er også så hyggeligt at have ham der på maven helt tæt på.

Der er ingen tvivl om at amning er hårdt arbejde - specielt når man har et klumpfodsbarn. Mit allerbedste råd er, at hænge i og være lykkelig over at du kan amme. Uanset om det så er 3 mdr. eller 1 år, så har du stadig givet dit barn det bedste du kunne! Selvom klumpfødder ikke er så slemt som nogen siger, så det slemt og hårdt at stå i det - så mit bedste råd, som jeg giver til alle, er at tage én behandling ad gangen! Alt det andet skal nok komme, men nyd tiden med din baby - de bliver alt for hurtigt store.

Hilsen en mor til en baby på 8 måneder,
Mathilde Danmark (IG: Mor_til_Nicolaj)

Hvis du vil læse lidt mere om behandlingen af klumpfod og amning, kan du klikke lige her.