• Digital vejledning

    Nogle gange opstår der pludselige spørgsmål og udfordringer, som kræver hurtige svar.

    Måske er du i tvivl om hvordan du opbevarer udmalket mælk bedst? Eller måske du gerne vil gerne høre lidt mere, om udmalkning af råmælk i graviditeten? Det kan også være, at dit barn er begyndt at bide eller at I snart skal igang med fast føde og du har brug for at vide mere om baby led weaning?

    Med digital vejledning, har du mulighed for vejledning her og nu - det eneste vi skal bruge, er en stabil internetforbindelse!

  • Ammeforberedelse

    For rigtig mange gravide, er det ofte omkring fødslen at fokus ligger, og for mange kan det være svært overhovedet at overskue, at skulle forholde sig til tiden efter fødslen. Det betyder også at hele oplevelsen med ammeetableringen og den første tid med en nyfødt, kan komme bag på rigtig mange nybagte forældre.

    Ligesom fødselsforberedelse for mange er et vigtigt led i at blive klar til fødslen, er ammeforberedelse også en rigtig god måde at blive klar til ugerne efter fødslen.

    En ammeforberedende konsultation foregår digitalt.

  • Faglig sparring

    Som (upcoming) selvstændig kan det være en jungle at finde svar på sine spørgsmål og særligt som selvstændig ammevejleder kan det være svært, for vi er en sjælden race.

    Derfor kan du nu booke en business date hos mig. Du bestemmer selv om du har brug for 30 eller 60 minutter og hvad vi skal snakke om. På vores business date kan vi fx snakke om din vej til at blive certificeret ammevejleder (IBCLC) og skabe et større overblik over hvad du mangler for at komme i mål eller blot hvilken retning du skal vælge.

Vidste du at?

At mange ammende forældre oplever det, der kaldes “Post Weaning Blues” når de fravænner deres barn? Det er midlertidige humørændringer som bl.a. skyldes et pludseligt fald af hormonerne prolaktin og oxytocin.