Ammevejledning og
-forberedelse

Få kompetent vejledning uanset om du ammer eller har planer om at amme.

people-2592302_1920.jpg

1:1 vejledning i eget hjem

Oplever du smerter ved amningen? Har dit barn svært ved at gabe højt nok op? Er du bekymret for din produktion? Har du svært ved at finde en behagelig ammestilling? Har du brug for vejledning til supplering eller overgang til flaske? Er du i tvivl om hvordan du skal gøre med amningen, når du vender tilbage til arbejdet?

Med 1:1 vejledning, vejleder jeg dig der, hvor du og dit barn er allermest trygge og jeg er klar til at hjælpe dig videre, uanset din udfordring!

IMG_8553.jpg

Digital vejledning

Nogle gange opstår der pludselige spørgsmål og udfordringer, som kræver hurtige svar.

Måske er du i tvivl om hvordan du opbevarer udmalket mælk bedst? Eller måske du gerne vil gerne høre lidt mere, om udmalkning af råmælk i graviditeten? Det kan også være, at dit barn er begyndt at bide eller at I snart skal igang med fast føde og du har brug for at vide mere om baby led weaning?

Med digital vejledning, har du mulighed for vejledning her og nu - det eneste vi skal bruge, er en stabil internetforbindelse!

AMmeforberedelse

For rigtig mange gravide, er det ofte omkring fødslen at fokus ligger, og for mange kan det være svært overhovedet at overskue, at skulle forholde sig til tiden efter fødslen. Det betyder også at hele oplevelsen med ammeetableringen og den første tid med en nyfødt, kan komme bag på rigtig mange nybagte forældre.

Ligesom fødselsforberedelse for mange er et vigtigt led i at blive klar til fødslen, er ammeforberedelse også en rigtig god måde at blive klar til ugerne efter fødslen.

En ammeforberedende konsultation kan både foregå hjemme hos dig eller digitalt.